Akutafdelingen dag 18 efter første coronaudbrud i Danmark.
Det er ikke os, der redder befolkningen.
Befolkningen redder os. Allesammen.
Det er alle derudes afsavn, lukkede butikker og truede arbejdspladser, der redder os. Det er befolkningens ofre, der holder os fra tilstande som i Bresica og Bergamo.
Vi træder til, hvis det går galt. Det lover vi.
Vi er meget klar til det. Vi skal ikke have gratis pizzaer og Othello-lagkager. Det skal alle dem uden for sygehuset. De skal forkæle sig selv.
Vi undværer vores familier, mens vi er her. Overvejer om vi tør give vores syge børn et kram. Ringer til hinanden for at finde ud af om vores småsymptomer tillader os at gå på arbejde. Er jeg virkeligt panodil-syg, eller kan jeg stille med akutfolket?
Vi skal – allesammen – betale for vores pizzaer og lagkager.
Vores lokale pizzamand og lagkagebager skal også have en butik, når det her er overstået.
Det er, fordi alle derude accepterer afsavn, at vi har så lidt at lave. Tak! Fortsæt!
Vi er lykkelige, hvis vi om 4 uger har set så få dårlige COVID19–patienter, at vi skammer os.
Og det vil være alle derudes disciplin og sammenhold, der har reddet os. Allesammen.
Vi ser COVID19-patienter, ikke mange og ikke dårlige.
Tak! Fortsæt!
Må danskerne elske sine venner på afstand og udenfor.
Søren og Mette har fat i den lange ende. Lad ikke dette gå galt.
Jeg skal mødes med min kone og mine børn i dag.
På en strand. Med 2 meters afstand.
