Akutafdelingen, dag 11 efter det første danske COVID19-tilfælde.
Mit kontor ligner et teenageværelse og lugter efterhånden lidt lige sådan. Det mest uhygiejniske sted på hospitalet.
Der er ro på. Så roligt at jeg kunne være bekymret for, om skarpheden kan holdes.
Men så har jeg møde med Thomas, ledende overlæge på medicinsk afdeling, og Gitte, vores egen planlægger. På rekordtid skal hele vagtstrukturen for lægerne på de to afdelinger fusioneres og tilrettes en beredskabssituation. Det er som at se Kasparov møde Madame Curie i en heftig sudoku-duel. Alt lykkes bare. På gangene i afdelingen, som på dage er redesignet og operationel, er kollegaerne i højt humør. Der gives udtryk for umådelig stolthed over at være en del af dem, der skal passe på Danmark. Ideer, som fødes til vores morgenbriefing, er virkeliggjort før frokost. Visioner om teamdannelse og zonedannelse, som vi siden 2016 har brugt temadage, studierejser og konsulenttimer på at skabe medløb for, er i løbet af dage realiseret. Gamle kollegaer ringer og skriver, fordi de vil med. En enkelt vil arbejde gratis, bare for at bidrage. Jeg har en let beruset følelse over dette, og skammer mig lidt over, at noget så skidt kan føles så godt.
Jeg er overvældet af jer, folkens. Vi holder dampen og motivationen sammen!
