Om Akutfolket

Akutfolket

Jeg har tilbragt det meste af mit voksne liv med akutfolket.

Akutlæger, -sygeplejersker og -lægesekretærer.

De lever med endeløse vagter i hospitalets frontlinje. Vagter, hvor ambulancerne siver ind gennem ambulanceporten for at aflevere mennesker, der netop er ramt af sygdom eller ulykke. Mennesker med behov for hjælp og tryghed.

Vagter drevet af dårlig kaffe, høj faglighed og fællesskab. Vagter drevet af ønsket om at hjælpe.

Fortvivlelse, når akutfolket ikke lykkes; ekstasen i at lykkes.

Arbejdsliv brugt på fremmede mennesker, mens akutfolkets egne familier ikke altid får det, de fortjener.

Akutfolket står nu forrest på hospitalerne overfor COVID19. En opgave, de ikke kender størrelsen på. En opgave, de ikke kender varigheden af.

Jeg er sikker på, de klarer det – jeg har været sammen med dem i mange år. Min tillid, min beundring og min respekt for dem er stor.

Jeg vil forsøge at beskrive akutfolket under COVID19. Måske kan jeg undervejs forklare, hvorfor livet i akutafdelingen er de lange vagter og omkostningerne værd.

Jeg håber, at flere kommer til at holde lige så meget af akutfolket, som jeg gør.

Mit navn er Ulf Hørlyk.

Jeg er ledende overlæge på akutafdelingen i Horsens.

Jeg er akutlæge. Specialist i akutmedicin. Mit håndværk er mødet med den akutte, uafklarede patient. Mit arbejdsliv er at lede og skabe rammer for, at akutfolket kan modtage de akut syge.

Hvis akutfolket ikke har det godt, har patienterne det ikke godt. Akutfolkets ve og vel er mit ansvar.

Det er jeg stolt af.