Categories
Akutfolket

Forår

Dørene mellem isolationszonerne og ren zone er blevet åbnet.

Det føles som om forårsrengøringen er overstået. Frisk luft blæser gennem gangene. Der er kommer flere smil. Jeg kan høre snak og latter. Lyde fra tiden før COVID19.

Vinteren og isoleringen er snart helt overstået, vi er sammen igen. Vi kan spise vores madpakker sammen, fortælle de lamme vittigheder der skal fortælles. Den gensidige følelsesmæssige nøgenhed er måske lidt mindre. Tonen er mere jovial og ekstrovert end for en måned siden.

Lidt flovhed? Nogle ser måske på hinanden som elskere efter et engangsknald, eller som er man vågnet efter en voldsom brandert. Tvivlen om hvad jeg egentligt gjorde og sagde i går. Åbenheden i de lukkede områder har været udtalt. Der er delt meget personligt i isolationszonerne. Nogen føler måske de har delt for meget.

Tømmermænd ovenpå hudløsheden.

Det var let at lukke ned. Målet stod klart for os alle sammen. Vi skulle ikke ende i Brescia eller Bergamo.

Zoneopdelingen gik så let. Sikkerhed var så let at kommunikere.

Jeg er så stolt over akutfolket. Som Malene skrev, endte vi ikke i et altafgørende slag – men der er kæmpet. Vi har bidraget til at COVID19 epicentret omkring Herning ikke udviklede sig en lokal katastrofe. Vi har set mange af deres patienter. De blev til vores patienter.

Akutfolket har passet godt på hinanden, og haft ryggen på borgerne i Odder, Skanderborg, Hedensted og Horsens.

Mange glemmer, at vi så rigtigt syge mennesker. Vi håndterede dem. Professionelt og effektivt. Sikkert. Vi undgik intern smitte. Kun to af vores akutfolk fik COVID19. Jeg tror ikke engang de blev smittet på afdelingen.

Det var let at lukke ned.

Åbningen er diffus.

Målene uklare. Metoderne uklare. Vi ved ikke om der kommer en ny bølge.

Jeg oplever at de enkelte afdelinger på sygehuset er ved at falde tilbage i gamle vaner. I fare for at lukke sig om sig selv. Det er bedre at andre afdelinger tager patienterne end dem selv.

End os selv.

Patienterne der tidligere undlod at søge hjælp er kommet tilbage.

Vores mål og prioriteter er i fare. Målet riskerer at blive, at beskytte sig mod arbejdspres og stress. Jeg er ingen undtagelse.

Vi er ingen undtagelse.

I dag modtog vi genanvendelige åndedrætsværn. Jeg kan huske den morgen jeg bestilte dem. Høj på adrenalin og bekymring for personalet, i en frenetisk rundringning til byggemarkeder og suspekte mellemmænd. Det var før jeg blev klar over at der var centraliserede indkøb.

Manglen blev aldrig manifest.

Det er uge siden vi sidst så en COVID 19 patient.

Vi skal have planlægningen for den fulde åbning klar. Beredskabet lukker ned om lidt.

Vinduet på kontoret er åbent. Byggelarm. Frisk luft fra fjorden. Hed elskov mellem måger på taget overfor.

Forår.