Categories
Akutfolket

Udtog fra karmakontoen

Weekenden var…

Spændende.

Det er stadigvæk spændende. Vi bevæger os hele tiden i udkanten af en egentlig beredskabssituation.

For tre uger siden blev den første af vores akutfolk syg. COVID 19. Så rullede det. På toppen var vi 14-15 mand nede. En enkelt indlagt med iltbehov. Så kom patienterne. Så blev vores medicinske sengeafsnit ramt.

Over fyrre kollegaer på hospitalet.

I weekenden havde vi tre covidpatienter på intensiv. Vores COVID afsnit inde i huset var decimeret. Syge sygeplejersker, kan ikke passe coronapatienter. Alligevel lå der seks- syv smittede patienter deroppe.

Engang så jeg hånligt på folk der blev søsyge. Jeg var af den faste overbevisning, at det var et spørgsmål om viljestyrke. Det var indtil en sejltur til Færøerne. Jeg brækkede mig på en svensker.

Mine unikke evner som leder, skulle nok bringe akutfolket gennem krisen uden intern smitte. Så steg smittetallet derude.

Det her er ikke lige som en influenza. Det er mere ustyrligt, og ja – dem der bliver syge, kan blive rigtigt syge.

Vi klarede weekenden med et udtog fra karmakontoen. Vores holdning hele foråret var, at hvis andre sygehuse fik brug for hjælp – så hjalp vi.

Nu var det vores tur.

I weekenden.

Uden de andre sygehuse. Uden regionens andre akutafdelinger…

Vaccinen synes lige om hjørnet.

Det gør mig glad, og det skræmmer mig.

Lige nu klarer vi os igennem med andres hjælp. Andre afdelinger, og sygehuse, der selv er ved at komme under pres.

Vi er trætte – I er trætte.

Jeg har lyst til at give slip. Drikke og danse kædedans.

Vaccinen er der jo lige om lidt.

Hvis der er andre der har det som mig, så kan vi nå at vælte rigtigt mange gange.

Jeg er ikke et særligt religiøst menneske, men lige nu ber jeg til at alle holder fast.

Kædedansen må vente – vi kan ikke blive ved at trække på karmakontoen.