Categories
Akutfolket

Knapsu!

Nordfinsk: “En mand, der er ikke en rigtig mand.”

Han taler. Om følelser. Er usikker på sig selv. Motivransager.  Kan ikke holde ud at sidde i sauna.

Der er morgenbriefing i ambulanceporten.

Begyndt at blive køligt igen. En ambulance kører ind. Redderne støjer med dieselmotoren og hydraulik fra båresystemet. Overdøver vores tale, mens de henter patienten ud via de skriggule bagdøre. Patienten i mundbind, redderen i beskyttelsesdragt og visir. Henved halvtreds akutfolk ser scenen og morgenånden i luften. De skutter sig.

Der har været en udsendelse på TV i går. Et forfærdeligt forløb på sygehuset for et par år siden. Ingen skyldige, men et forfærdeligt, tragisk forløb. Vi må forvente, at vores patienter vil være påvirkede af udsendelsen. Måske bekymrede ved selve det at komme til os, der skal hjælpe dem.

De fleste er i forvejen bekymrede. Patienter og akutfolk.

COVID19 er begyndt at dukke op igen. Der er smittet personale på sygehuset. Overflytninger til infektionsmedicinsk i Århus.

Rigeligt at være bekymret over.

Patienten i udsendelsen. Familien. Så tragisk. Et spor af sorg gennem Horsens. Også blandt kollegaerne.

Knapsu.

Følelser.

Sammen med Mette Oversygeplejerske står jeg i porten og snakker om følelser. Hvorfor blev man lægesekretær, sygeplejerske eller læge? Ønsket om at hjælpe.

Stundom helbrede, altid trøste, ofte lindre, aldrig skade.

Næstekærlighed.

Vi står i ambulanceporten og siger ordet.

Beder akutfolket om at stoppe tre sekunder op, før de åbner døren til en stue, og tænke over, hvorfor de går ind til patienten.

Ikke gå derind, fordi de skal. Ikke gå derind, fordi Mette eller jeg siger, de skal. De skal gå derind, fordi de ikke kan lade være. Fordi det er i deres DNA at ville hjælpe.

De skal sikre sig, at de er enige med patienten om, hvorfor patienten kommer. Gøre sig umage for at forstå, hvad patienten forventer. Sikre sig, at patienten er tryg, når vi udskriver.

Drives derind af næstekærlighed.

Måske akutfolket er trætte af, at jeg står i flammende patos og roder rundt i noget, der altid er indlysende for dem.

De ser os direkte i øjnene. Rolige. Kender mig, og ved jeg er lidt Knapsu.

De er der allerede.

Akutfolket i Horsens er skarpe. De har styr på deres motivation. Kan deres fag.

Jeg bliver stolt over at have fået lov at være ledende overlæge for dem.

Hvis jeg bliver akut syg, vil jeg gerne indlægges her.

Tragedien skal skærpe os yderligere.

Categories
Akutfolket

Hotspot Horsens

Jeg kører sydover gennem september måneds Østjylland.

I morgensolen står markerne høstede. Enkelte har stadig et varmt gult skær i det spæde lys. Andre står brune og pløjede.

De fire enorme projektører fra CASA Arena i horisonten annoncerer, at jeg snart er i Horsens og på arbejde.

Da jeg passerer stadion, står folk i kø til covid-test. Ved sygehuset er der også køer af biler, der skal til det andet testcenter i byen.

I ambulanceporten sidder en læge parat til at tage sig dem med milde symptomer. Dem, almen praksis stadigvæk ikke har mulighed for at se.

Horsens er ved at blive et lokalt hotspot. På kortet er vi nu det rødeste sted i regionen. Det hotteste sted.

36 smittede pr 100.000 indbyggere.

Vi har ikke set mange COVID19 syge. Bare mange patienter. Lige før ventede seks ambulancer i porten, flere af dem på, at vi skulle få en isolationsstue klar

Der har været lidt pause i sommerferien. Opblomstringen har været svær at tage alvorlig. Ingen med de luftvejssymptomer, vi så i foråret.

Nu er vi klar til at genetablere alt.

Sammen med vores beredskabschef har jeg tegnet streger på kortet over afdelingens nybyggede område. Det åbner om et par uger. Isolationsstreger. Klar til nye isolationszoner.

Efter opblomstringen i Århus måtte vi igen bemande ambulanceporten fra 8 til 23 for at screene folk og for at håndtere mængden af mennesker, der kom.

Hvis bare almen praksis kunne finde rammen til at se de patienter, de så før i tiden.

For en halv time siden tog jeg en runde i afdelingen, efter Jesper stak hovedet ind og sagde, der var travlt. 38 patienter i 27 senge. Totalt 65 patienter i afdelingen. Skadestuen fuld. Kø i ambulanceporten og hektisk stemning. Kaldte ekstra lægeressourcer ind.

Holdet organiserede sig hurtigt, og der kom ro på. De er sgu gode.

Vi har tidspunkter, hvor kollegaer græder og ikke magter at gå ind til den næste patient.

Så møder de igen om mandagen.

Til tider er presset åndssvagt.

COVID19. Gaven der bliver ved med at give.

Vi har mødt forståelse fra ledelsen, fået tilgivelse for vores store hul i budgettet.

Vi har fået lov at ansætte flere sygeplejersker.

September Covid19 er ikke noget, der foregår på intensivafsnitter eller i kohorte afsnit.

September Covid19 er noget, der foregår på akutafdelingerne.

Måske vi snart kunne få en vaccine.

Categories
Akutfolket

COVID19 foregår i akutmodtagelserne

Med lidt hjertebanken efter for meget rødvin lørdag aften, lå jeg hjemme i sofaen. Lå i sofaen sammen med min søn. Lige startet på 2. sæson af Stranger Things, da telefonen ringede.

Den vagthavende overlæge i afdelingen var i vildrede. to sygeplejersker var så udmattede, at de ikke magtede at gå ind til næste patient. Køen foran ambulanceporten voksede.

“Ny smittestigning behøver ikke være et problem”, kunne jeg læse på TV2 news.

Ikke et problem… for hvem?

Det er ikke et problem for dem der er smittede hvis de ikke er syge. Det er ikke et problem for intensivafdelingerne, der har ledige pladser, og det er ikke et problem for de nedlagte kohorteafsnit, hvor vi i foråret samlede de syge COVID19 patienter.

En patient havde fået at vide, at hun var nummer 150 i telefonkøen til lægevagten. Så smed hun røret på, og tog hen til akutafdelingen.

Nogle gange har vi så mange patienter på vej til afdelingen, at vi skal scrolle i skærmbilledet med “på vej listen” flere gange, for at løbe dem alle sammen igennem.

Og så er der dem der bare kommer.

Da jeg kom hjem fra sommerferie, måtte vi genetablere portvagten.

“Ny smittestigning behøver ikke at være et problem”.

Fortæl det til de patienter, der gerne vil have en tid hos en almentpraktiserende læge i Region Midtjylland. Fortæl det til de alment praktiserende læger, der ikke har de midler der skal til, at servicere de borgere, de har ansvar for.

Fortæl det til den alvorligt syge patient, der gemmer sig blandt de mindre syge, på tredje skærmbillede i “på vej listen”.

Fortæl det til vores sygeplejersker, der skal flekse mellem det de er uddannet til – de alvorligt syge og ustabile patienter-, og de patienter der plejede at være lægevagtspatienter.

“Ny smittestigning behøver ikke at være et problem”. Men det er det.

Jeg skal ikke på bar i aften med mine gamle venner.